“Untitled”
Nørre Allé 68
Dette maleri er inspireret af verdensmål #2 ‘Stop sult’
Værket er udført af Axel Void, US
Axel Void ønsker ikke at knytte kommentarer til sit værk i Nørre Allé, ligesom han heller ikke ønsker at give værket en titel.
Det er yderst sjældent, at han udtaler sig om tolkningen af sine værker, da han vil lade fortolkningen være helt op til den enkelte beskuer.
Axel Void (Alejandro Hugo Dorda Mevs) blev født i Miami i 1986 af en haitisk mor og en spansk far. Han er opvokset i Spanien fra han var tre år gammel, hvor han blev stærkt påvirket af klassisk maleri og tegning.
Axel Void har været i kontakt med graffitiscenen siden 1999. Han studerede kunst i Cádiz, Granada og Sevilla, og baserede sig i Berlin, indtil han flyttede til Miami i 2013, hvor han i øjeblikket er bosat, når han ikke opholder sig i New York
Axel er en multimediekunstner drevet af en passioneret interesse for fortællekunsten. Axels kompositioner præsenteres med en nærmest journalistisk intrige, inspireret af sandheden i alle dens former. Med fokus på mennesker som en del af et globalt fællesskab udforsker han de kulturelle og sociale strukturer, der regulerer vores interaktioner og vaner. Det almindelige ophøjes gennem hans lidenskabelige nytænkning, og uanset om det er foruroligende eller finurligt, repræsenterer alle hans værker en søgen efter sandheden.
Gennem maling, fotografi, skulptur og videoinstallation stiger Axels karakterer op til metaforer for den menneskelige tilstand, sørget eller fejret, og kontekstualiseret gennem vores kollektive hukommelse.
Axel Void er i dag en meget fremtrædende street artist, der skaber ikoniske, poetiske og konceptuelle vægmalerier i Europa, Asien, Latinamerika og Nordamerika. Axel blev i 2015 også inviteret af Banksy til at skabe hovedvæggen i sit Dismaland-projekt.
Dette værk er blevet til med støtte fra:
Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond, Knud Højgaards Fond, Stibo-Fonden, Spar Nord Fonden, Per og Lise Aarsleffs Fond, Axel Muusfeldts Fond, Reisby Fonden, C.A.C. Fonden, Vilhelm Kiers Fond, Hotel Atlantic, Sparekassen Kronjylland, Loxam, Flügger, Aarhus Kommune - Kultur og Borgerservice.