“Shared seas”
Fredensgade 39
Dette maleri er inspireret af verdensmål #1 ‘Afskaf fattigdom’
Værket er udført af Mariana Santos, Portugal
“Delte vande”
Der er så mange vinkler i dette mål, og det er så stort et emne at prøve at visualisere, så jeg besluttede at gå lidt mere symbolsk til værks og tænke på noget, der kunne være en metafor og ikke en bogstavelig fortolkning.
Aarhus og Lissabon (hvor jeg kommer fra) er begge kystbyer med fiskeritraditioner, så jeg tænkte på at repræsentere traditionelt småfiskeri som et symbol på behovet for bæredygtige praksisser, der understøtter levebrød uden at udtømme ressourcer og sikre fortsatte muligheder for fremtidige generationer.
"Giv en mand en fisk, og han har mad for en dag. Lær en mand at fiske, og han har mad for livet". Motivet symboliserer den styrke man opnår via uddannelse. Ved at give mennesker de færdigheder, de har brug for for at lykkes, kan vi styrke selvtillid og reducere fattigdom.
Når lokalsamfund fisker sammen, deles fangsten ofte mellem alle deltagere, hvilket sikrer, at alle har nok. Det understreger vigtigheden af retfærdighed og lighed i ressourcefordeling. Det er vigtigt at udvikle systemer, der sørger for alle medlemmer af samfundet og reducerer ulighed.
Fotoet, jeg brugte som inspiration til dette maleri, er af den portugisiske fotograf Artur Pastor.
Den portugisiske kunstner Mariana Santos er med sit realistiske og rå udtryk, kendt for drømmende og nostalgiske værker. Hun arbejder med både oliemaling, tegning, grafik og vægmaleri. Motiverne er oftest mennesker i hverdagssituationer, som emmer af både kærlighed og fortvivlelse.
”Mine værker afspejler den måde, jeg observerer og opfatter verden på. Jeg foretrækker at inkorporere mig selv i det som både en tavs beskuer og som én, der ønskerat lære mere om menneskerne, deres følelsesmæssige tilstand og de vanskeligheder, de står over for”.
Meget af Mariana Santos’ kunst tager udgangspunkt i stills fra gamle, glemte film og tv-shows og fra gamle kasserede fotografier, og hun forsøger at forny eller genoplive det fortidige, som stadig fortjener et liv og værdsættelse.
Mariana Santos har deltaget i en lang række gruppeudstillinger i blandt andet Portugal, Spanien, USA og Storbritannien.
Dette værk blev til med støtte fra:
Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond, Knud Højgaards Fond, Stibo-Fonden, Spar Nord Fonden, Per og Lise Aarsleffs Fond, Axel Muusfeldts Fond, Reisby Fonden, C.A.C. Fonden, Vilhelm Kiers Fond, Hotel Atlantic, Sparekassen Kronjylland, Loxam, Flügger, Aarhus Kommune - Kultur og Borgerservice.