“Faucet of life”
Europaplads 10 - Hotel Atlantic
Dette maleri er inspireret af verdensmål #6 ‘Rent vand og sanitet’.
Værket er udført af Ronmuralist, Argentina
“Livets vandhane”
Maleriet forestiller en lille pige, der flyder zen-harmonisk og roligt i en sø, mens en blid regn falder. Pigen holder en hjerteformet ballon, hvis gyldne nuancer gløder varmt, mens en vandhane i nærheden hælder en kontinuerlig strøm af glitrende blankt vand i søen.
Harmonien mellem pigen og hendes naturlige omgivelser fremhæver behovet for at leve i balance med naturen og ikke tage de ressourcer, den giver os, for givet. Samtidig hviler der en atmosfære af ro, renhed, fornyelse, frugtbarhed og friskhed over motivet.
Maleriet formidler, at vi bør være bevidste om, hvordan vi forbruger drikkevand og tager vare på miljøet, og om at værdsætte og beskytte kontinuiteten i vandets kredsløb som en vital, cyklisk ressource for fremtidens generationer.
Martín Ron er født d. 13. marts 1981 i Buenos Aires, Argentina. Han var den første til at male et stort vægmaleri i Villa Urquiza-kvarteret i Buenos Aires. Han studerede kunst- og kulturledelse ved National University of Tres de Febrero, hvor han senere arbejdede som lærer og underviste i street art. Han udvikler fortsat seminarer og workshops hvor han selv underviser.
Ronmuralist er kendt over det meste af verden, og mange ville placere ham blandt verdens ti bedste street artists. Hans gigantiske værker er at finde i bl.a. London, Tallinn, Penang (Malaysia), Bristol, Miami, New York, Tenerife, Bremen og Glauchau.
Hans storstilede værker er præget af en hyperrealistisk stil, med brug af stærke farver og teksturer. Han arbejder med en 3D-teknikk, hvilket forstærker fornemmelsen af realisme i hans værker. Et af hans personlige kendetegn er brugen af et grid, der er til stede i flere af hans vægmalerier.Han maler også på lærred, idet han føler at han også har brug for at udføre kunst i mindre skala.
Siden 2010 har han fungeret som kunstnerisk leder af programmet "Urban Embellishment" i Partido de Tres de Febrero, hvor han har skabt mere end 250 vægmalerier med forskellige samarbejdspartnere. Han deltog i den første og anden udgave af den internationale Meeting of Styles-festival, der fandt sted i Buenos Aires. Anden gang han deltog malede han et kæmpe vægmaleri af en havskildpadde med 3D-effekt.
Sammen med andre kunstnere har han siden 2011 begået en række store vægmalerier i, som hylder populærkulturelle ikoner, ligesom han har deltaget i mange street art-festivaler i sit hjemland, foruden internationale festivaler i Tyskland, Miami, New York, Belgien, London, Bristol, Estland, Spanien og Malaysia.
Dette værk er blevet til med støttet fra:
Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond, Knud Højgaards Fond, Stibo-Fonden, Spar Nord Fonden, Per og Lise Aarsleffs Fond, Axel Muusfeldts Fond, Reisby Fonden, C.A.C. Fonden, Vilhelm Kiers Fond, Hotel Atlantic, Sparekassen Kronjylland, Loxam, Flügger, Aarhus Kommune - Kultur og Borgerservice.